SAMARBEJDE PÅ MEDLEMSNIVEAU
Samtidskunsten er i sin natur dialog- og samarbejdssøgende. Den er båret af et stærkt behov for at intervenere med hverdagen og virkeligheden og skabe nye tanke- og handlemuligheder. Samtidskunsten er måske nok repræsenteret på kunstmuseerne, på gallerierne og på biennalerne, men den ønsker også at være tilstede i byrummet, på arbejdspladsen, i de offentlige institutioner, på virksomhederne og i alle mulige andre sammenhænge, hvor mennesker dagligt færdes og beslutninger træffes.
De senere års intense fokus på samarbejdsmulighederne mellem kunstnere og erhvervsliv hilser C-SAM velkommen, men vil gerne understrege, at det for samtidskunsten ikke handler om hverken kompetenceudveksling eller om bidrag til den økonomiske vækst inden for den voksende kulturindustri.
C-SAM er interesseret i, at samtidskunstens blik på, fortolkning af og kommentarer til verden får plads på alle niveauer i samfundet, og at den professionelle billedkunst også er aktivt involveret i produktionen af varer, billeder, informationer, oplevelser, symboler, ord, tacs og tegn, som vores daglige omgivelser er fyldt med.
På nedenstående links kan man få et mere konkret indblik i, hvad en intervention fra en samtidskunstner kan betyde for eksempelvis ens virksomhed, ens arbejdsplads og ens jobidentitet, for ens oplevelse og forståelse af offentlige by- og naturrum m.v.
Projekter: Følgende projekter er udført af eller har involveret samtidskunstnere og samtidskunstgrupper, der i dag er medlem af C-SAM:
Firmaudstilling i Danske Bank og Den eksotiske hverdag; en mental dannelsesrejse for TDC’s medarbejdere. Læs mere på www.investingart.dk
Kunstplan Trekroner; et samarbejde mellem kunstnere og Roskilde Kommune om udviklingen af bydelen Trekroner. Læs mere om Trekroner på www.trekroner.info
Parallelle historier; ét samtidskunstnerisk forslag om udviklingen af Århus bynære havnearealer. Læs mere på www.sixtentherkildsen.dk
Generelt om udsmykning af og installationer i det offentlige rum se blandt andet www.gjesing.org, www.steffentast.dk, www.birgittekristensen.dk, www.jesper-rasmussen.dk
C-SAM lægger meget gerne hyggelige rammer til en uforpligtende samtale om idéer til og muligheder for et samarbejde. Kontakt C-SAM på |